Om os og vores dejlige Bakke 
I 1984 blev vores dejlige "landsby" bygget af det lokale firma Villabo som er kendt for høj byggekvalitet. 53 dejlige landsbyhuse er der i alt på Grønnebakken.

På Grønnebakken har et godt samspil mellem ejerboligen, god arkitektur, egne små haver og fællesarealer resulteret i en fremragende boligform.
Vi har et dejligt bomiljø med tæt/lav bebyggelse og fælles parkeringspladser.

Ja, vi mener jo selv, at det ubestidt er Slagelses dejligste adresse. Der er både vuggestuer og børnehaver i vores dejlige bydel og ikke mindst "vores" skole, Marievangsskolen.

Slagelse Gymnasium og Selandia CEU ligger indenfor 7 minutter på cykel, og Slagelse centrum, hvor du finder videregående uddannelser på Erhversakademi Sjælland, Professionshøjskolen Absalon og Syddansk Universitet, kan nås på godt 10 minutter på cykel.

Samtidigt skal du kun gå få minutter før du er ude ved åbne marker.

Grønnebakken ligger på et dejligt stykke jord - idyllisk, kuperet og med gangstier mellem husene. 

Vi bor på en lukket vej, hvor bilerne kun kan bevæge sig lav hastighed pga. indlagte bump, så her kan børn bevæge sig frit og trygt.

Vi har også et godt fællesskab og mødes jævntligt til fælles sociale arrangemeter.

Både børn, unge og ældre trives her. Det er ikke uden grund at Grønnebakken i daglig tale kaldes "Landsbyen".


 
Grundejerforeningen Grønnebakken, CVR-nr: 35566597, c/o Henning Kristensen, Grønnebakken 74, 4200 Slagelse
Lav din egen hjemmeside med mono.net